Opdatering 2.04 klar til PlayStation 4

PSN Logo

Sony har netop sendt den nyeste software opdatering til PlayStation 4 på gaden, der er tale om version 2.04.

Opdateringen, der fylder 217MB kommer dog ikke med en masse nye ting, Sony oplyser således følgende om opdateringens indhold: ”System softwarens stabilitet under visse funktioner er blevet forbedret”.

Man skal dog være opmærksom på, at enkelte brugere har oplevet problemer med opdateringen. Problemet er i forhold til at downloade opdateringen, hvor den stopper inden hele opdateringen er hentet, eller lukker ned inden opdateringen bliver færdiginstalleret. Der er også rapporter om at folk har problemer med at logge på PSN efter opdateringen er installeret. Flere brugere har fået fejlkoden SU-30709-0, der er en kode for firmware problemer.

Nogle brugere fortæller at de efter nogle minutter kunne logge på PSN igen.

Sony er dog klar over problemet og undersøger det

Her på redaktionen har vi ikke oplevet problemer med hverken at downloade opdateringen, installere den eller logge på PSN efterfølgende.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar