Nyt Tony Hawk spil på vej

 

Tilbage i november skrev Tony Hawk på twitter at han var i gang med udviklingen af et nyt spil sammen med Activision.

Siden da har det været stilhed omkring spillet, men nu er der kommet lidt nyt. For i forbindelse med Sonys pressekonference på årets CES messe, mødte ingen ringere end Tony Hawk op på scenen, hvor han kunne fortælle at der i løbet af 2015 ville blive sendt et nyt spil med hans navn på gaden. Det er der jo i sig selv intet nyt i, men han kunne fortælle at spillet ville blive udgivet til PlayStation 4. Det er dog usikkert, om spillet er en eksklusiv titel til PlayStation 4 eller om det også vil komme til Xbox One.

Der er ingen yderligere information omkring spillet, men når der kommer yderligere oplysninger, så bringer vi dem naturligvis her på siden.

CES er en forkortelse for Consumer Electronings Show, der finder sted hvert år i januar måned. Messen er ikke åben for offentligheden. Det er på CES de forskellige firmaer fremviser deres nye produkter og præsenter dem for pressen.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar