Nyt om Sonys Project Morpheus

Project Morpheus lanceres i første halvdel af 2016

Morpheus

På den netop overståede 2015 Game Developers konference i San Francisco, afsløredes en ny prototype med navnet ”Project Morpheus”, der som bekendt er et virtual reality system, der vil bringe PlayStation 4 konsollen til et helt nyt niveau.

Morpheus vil give spillerne muligheden for at føle sig som en del af spillet, hvor de fysisk føler at de er inde i spillets virtuelle verden.

Siden Project Morpheus blev præsenteret i 2014, har der været en enorm interesse for det unikke system. Gennem det sidste år har Sony Computer Entertainment lyttet til feedback fra både udviklere og brugere. Det er der kommet en række forbedringer ud af, som vil være med til forbedrer oplevelsen med Morpheus og skubbe grænserne for gaming.

Den oprindelige prototype var udstyret med et LCD display på 5”, mens den nye prototype har fået et 5.7” OLED display. Det nye display giver naturligvis et større synsfelt og vil være med til at fjerne motion blur og flimmer.

Derudover er det nye OLED display også med til at Morpheus nu understøtter 120 fps (billeder i sekundet).

For at sikre at PlayStation Camera bedre kan finde spillerens placering er den nye prototype udstyret med yderligere tre LED lys på headsettet, så der nu er ni i alt.

Rent designmæssigt er der også sket forbedringer i forhold til den oprindelige prototype. Blandt andet er det nu nemmere at tage headsettet af og på, derudover er headsettet også gjort lettere.

Det nye headset kan allerede nu bruges af udviklerne til at skabe indhold til PlayStation 4.

Der er ikke oplyst nogen pris for Morpheus når det udgives i første halvdel af 2016, men forvent at der bliver tale om en pris på flere tusind kroner.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar