Ny The Last of Us Part Two Trailer

Når der skal skrues en fantastisk historie og stemning sammen, så er der ikke mange som kan måle sig med Naughty Dog. Det understreges igen, med den nyeste trailer fra deres kommende spil The Last of Us Part Two.

I den dystre og mørke trailer, ser man ikke noget til Ellie eller Joel, men det gør den ikke mindre imponerende. Den knap fem minutter lange trailer er med til at understrege at Naughty Dog er blandt de absolut bedste, når det drejer sig om at skabe medrivende historier, stemning og indlevende spil.

The Last of Us Part Two er et brutalt spil, hvilket man også må sige den nye trailer er, derfor egner den sig ikke til børn og sarte sjæle.

Traileren herover præsenterer fire nye karaktere, det drejer sig om Yara, der spilles af Victoria Grace, Lev, der spilles af Ian Alexander, Emily der spilles af Emily Swallow og en ikke navngivet karakter der spilles af Laura Bailey.  De nye karaktere vil ifølge Neil Druckmann spille en afgørende rolle i Joel og Ellies næste rejse.

Der er forsat ingen udgivelsesdato for The Last Part Two, men det udgives til PlayStation 4.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.