NBA 2K18 – Anmeldelse

Titel: NBA 2K18

Platforme: PS4 & PS3 (Anmeldt på PS4)
Antal Spillere: 1-10
Udvikler: Visual Concepts
Udgiver: 2K Games
Udgivelsesdato: 15/09-2017

 

Da NBA 2K så dagens lys tilbage i 1999, blev det startskuddet til en yderst succesfuld spilserie. En serie der siden da er blevet udgivet årligt, og en serie der er blevet en must-have titel for fans af basketball.

2K Games har netop sendt NBA 2K18 på gaden, men kan spillet leve op til seriens tidligere succes? Og er det en titel som kan bære et must-have mærkat?

Det har vi set nærmere på i vores anmeldelse af NBA 2K18:

Game modes, game modes og atter game modes

NBA 2K serien er kendt for de mange forskellige game modes der er en del af spillet, og man kan ikke sige at NBA 2K18 skuffer på antallet af game modes i årets udgivelse, for der er ufatteligt mange mulighed for at finde det game mode der passer lige præcis dig.

  • Under Play Now menuen kan man vælge mellem disse game modes:
  • Play Now, hvor man frit vælger mellem de forskellige NBA hold.
  • NBA Today, her kan man spille de kampe der spilles på dagen, så når Atlanta Hawks spiller mod Miami Heat i NBA ligaen, så kan man også spille kampen på sin konsol.
  • Play Now Online: spil online mod andre spillere.
  • 2KU: Tutorial til spillet
  • Blacktop: Street Basket, man kan vælge mellem at spille fra 1 – 1 til 5 – 5, hvor der kan vælges mellem de forskellige NBA spillere.
  • All-Star Team-up: Spil online med og mod fem andre tilfældige spillere.
  • Play with Friends: Spil online mod folk fra din venneliste.
  • Derudover kan man fra hovedmenuen vælge:
  • MyTEAM: hvor man skal opbygge et fantasy hold med både tidligere tiders spiller og nutidens.
  • MyGM/MyLeague: Her skal man påtage sig rollen som sportsdirektør ved en af NBA klubberne, man har kontrol
  • 2KTV: Et ugentligt tv show der fortæller om de forskellige ting der sker i basket ball.
  • MyCAREER: Skab din egen spiller og gå fra talent til stjerne i NBA.

Med de mange game modes, så har vi i denne anmeldelse valgt at fokusere på MyCAREER, hvor der er kommet store tilføjelser i forhold til tidligere spil i NBA 2K serien.

MyCAREER:

MyCAREER delen i NBA 2K18 er bygget op omkring historien om en spiller med navnet DJ, der er et tidligere stortalent inden for basket, men droppede spillet for at kaste sig over en karrier som DJ. Han bliver dog opdaget efter at have deltaget i en street-basket turnering, og hans vej mod stjernerne kan begynde.

Indledningsvis skal man skabe sin egen figur i spillet, hvor man selv bestemmer udseendet. Via den tilhørerne app kan man faktisk scanne sit eget ansigt ind i spillet, så ligheden mellem sig selv og sin spiller bliver så ens som muligt.

Selvom MyCAREER er singleplayer, så er der i årets udgave af NBA 2K sket en stor ændring, udviklerne har nemlig skabt ”Run the Neighborhood”, som er en MMO verden, hvor man møder andre spillere på gaderne og i træningsrummet. Derudover er der også mulighed for at spille kampe mod andre spillere med sin figur i Pro-Am Team Arena der findes i ”Run the Neighborhood”. Forskellige steder i ”Run the Neighborhood”, kan man købe tøj, ændre frisure og skæg ved barberen, blive tatoveret i Tatoo-salonen, købe sko osv. Fælles for alle disse steder er at man skal bruge VC, der er spillets valuta. Man kan tjene VC i spillet ved at spille kampe, opfylde fastsatte mål osv. MEN man kan også vælge at købe VC via PlayStation Store, og umiddelbart virker det til at være en bevist strategi fra 2K Games, at de ønsker mest mulig mikro-transaktion fra spillerne, for det er begrænset hvor meget VC man tjener i spillet og derfor kan det naturligvis friste mange at købe en pakke via PlayStation Store, for på den måde at få råd til alt det man gerne vil have til sin figur.

Det er naturligvis ikke nogen nem vej at blive superstjerne i NBA, og det kræver hårdt arbejde både på og uden for banen. Der er flere muligheder for at stige i level. En måde er ved at gå ind i træningscenteret i ”Run the Neighborhood”, her kan man sprinte, tage en tur på løbebåndet, løfte vægte osv. Man kan også træne med sit hold i forskellige øvelser og sidst, men ikke mindst så optjener man naturligvis også XP gennem de kampe man spiller. Alt i alt fungerer både historien og opbygningen af ”Run the Neighborhood” utrolig godt. Desværre har udviklerne valgt at sværhedsgraden som minimum skal være professionel, og dermed er MyCAREER et realtivt svært game mode at gå til i forhold til andre, hvor man kan vælge Rookie.

Et irritationsmoment er den relativt lange tid det tager at loade mellem de forskellige steder i spillet, i MyCAREER er det typisk mellem 30 sekunder og et minut det tager at loade mellem de forskellige steder.

Men samlet set må man sige at både MyCAREER og spillet i sin helhed som altid er yderst helstøbt og fungere rigtig godt.

Grafik og lyd:

Gennem årene er NBA 2K serien blev rost for sin fantastiske grafik/lyd og virkelighedstro tilgang til kampene. Heldigvis har det ikke ændret sig i seriens nyeste spil, for endnu engang har folkene bag spillet formået at skabe et spil hvor disse ting er i højsædet. Spillerne er som altid animeret fantastisk, men der hvor spillet virkeligt skiller sig ud fra de fleste øvrige sportsspil.

Når en kamp indledes starter man med at se et studie, hvor tre eksperter taler om den kommende kamp, om DJ osv. Det samme gør sig gældende i selve kampene, hvor kommentatorerne er utroligt livagtige at høre på, der er masser af variation og f.eks. når man spiller en kamp den 31. oktober, en dato der falder sammen med Halloween, så nævner kommentatorerne det. Det er naturligvis en ganske lille ting, men en ting der er med til at understrege hvilket niveau spillet rent faktisk befinder sig på.

Der er naturligvis enkelte kiksere, f.eks. ser en del af folkene omkring kampene noget trætte ud, deres øjne mangler simpelthen liv, men den eneste grund til man bemærker det er det utroligt høje niveau som både grafik og lyd ellers befinder sig på.

Samlet konklusion:

NBA 2K serien er endnu engang på toppen, der er ingen hverken over eller ved siden af denne serie, hvis man bare er den mindste smugle interesseret i basketball, så bør man investere i spillet, for uanset om man er til online spil eller MyCAREER delen i spillet, så byder det på mange timers underholdning, men omvendt, så er det det et spil som kræver man har en smugle viden om de grundlæggende regler i basketball, og der er ingen tvivl om at man først får det fulde udbytte af spillet når man er helt inde i de forskellige regler, positioner og udtryk der bruges i basketball. Men NBA 2K18 kan uden tvivl bære et ”MUST HAVE” mærkat.

 

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar