Naughty Dog udelukker ikke et nyt Uncharted

Da det fjerde spil i Uncharted serien blev sendt på gaden var det et farvel til Nathan Drake, seriens alt overskyggende hovedperson. Det betød dog ikke et farvel til Uncharted serien, som bekendt er der Uncharted: The Lost Legacy på vej til PlayStation 4, og det behøver nødvendigvis ikke være det sidste spil i Uncharted som Naughty Dog står bag.

Efter Uncharted . The Lost Legacy er gået guld, det vil sige at spillet er færdigproduceret, så er Naughty Dog kun i gang med produktionen af The Last of Us 2. Derfor er det meget naturligt at der nu spekuleres i hvad studiet vil kaste sig over som deres næste projekt.

I et interview med avisen Daily Star siger Shawn Escayg fra Naughty Dog

Ja, det er en ret spænende tid. Vi ved ikke hvad fremtiden bringer, men du har ret, det kunne være noget nyt. Det kunne være endnu et Uncharted, hvem ved. Naughty Dog er ikke bange for at udforske flere ting.

 

Hele studiet er sådan, alle vil prøve noget nyt. Der er så mange nye ideer, det er kulturen ved Naughty Dog, vi elsker ideer. Lige nu vrimler det med nye ideer i studiet, og nye ideer skaber nye verdner, nye genre. Det er en smeltedigel af nye ideer

Uncharted: The Lost Legacy udgives d. 22. august til PlayStation 4, mens der ikke er offentliggjort noget udgivelses tidspunkt for The Last of Us 2.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar