Micro Machines på vej til PS4

Codemasters er kendt for deres fantastiske bilspil som DiRT og det nyeste Formel 1 spil, men de går nye veje i deres kommende udgivelse. De holder ganske vist fast i bilspils-genren, men i et lidt andet format end de førnævnte titler.

Codemasters har nemlig meddelt at de er på vej med et nyt spil i Micro Machines serien. Det nye spil får titlen Micro Machines World Tour.

Der er sikkert mange spillere som husker miniature bilerne fra deres barndom, både som fysisk legetøj og som spil til diverse platforme.

Det første spil med Micro Machines blev udgivet tilbage i 1991 og det er faktisk mere end 10 år siden det seneste spil i serien blev udgivet. Den gang drejede det sig om Micro Machines 4, der blev udgivet blandt andet til PlayStation 2 og PSP i 2006.

Serien har altid været kendt for sine unikke racerbaner, hvilket det nye spil også vil have. Omgivelserne vil blandt andet være et billardbord, haver og et køkken. Der vil være 12 køretøjer, som hver især vil kunne udstyres med særlige våben osv.

Der vil være rig mulighed for at spille med vennerne, da spillet både giver mulighed for at spille fire sammen via spiltscreen eller 12 personer sammen via online multiplayer. Der vil naturligvis også være mulighed for at spille singleplayer.

Der vil være flere forskellige gamemodes som Battle Mode, King of the Hill og Capture the Flag.

Codemasters lover at det nye spil vil henvende sig til alle uanset alder og kendskab til spillet.

Micro Machines World Tour har endnu ikke fået en endelig udgivelsesdato, men ifølge Codemasters så vil spillet blive udgivet i april måned.

Bookmark permalink.

Én Kommentar

Smid endelig en kommentar