Michael Pachter forventer først PS5 i 2020

 

Rygterne omkring en PlayStation 5  konsol har floreret gennem nogen tid, men ifølge analytiker Michael Pachter, så har det stadig lange udsigter inden Sony sender den næste generation PlayStation på gaden.

Tidligere har han udtalt at en PlayStation 5 tidligst ville komme i 2019, men nu har han ændret synspunkt og desværre er det ikke til det bedre. Nu mener han nemlig at Sony tidligst vil komme med en PlayStation 5 i 2020.

Udtalelserne omkring PlayStation 5 faldt i podcasten ”The 1099”, hvor han sagde:

Jeg tror det er præcis der I vil se en (PS5) i 2019 eller 2020, og hvis jeg skulle indgå et væddemål, så er det 2020. Sony tjener så mange penge på PS4, og jeg tror de vil forsætte med at malke den så længe som muligt. Jeg tror den naturlige forlængelse af det er PS4 Pro, som bliver normen. Hvis de bare sænker prisen til $250, når de kan, så bliver  de ved med at sælge et ton.

 

PlayStation 5 bliver sikkert deres ægte 4K device, og for mig virker det bare ikke som de vil udgive en PS5 før salgstallet for PS4 falder, og det gør det bare ikke. Så vi kommer helt sikkert igennem 2017 og 2018, og jeg ser det ikke falde i 2018, og dermed er der ikke noget som burde få dem til at sende noget på gaden i 2019. Hvis det falder i 2019, så vil de sikkert sende noget på gaden i 2020.

 

Det lyder ganske logisk at Sony venter på slagskurven dykker for PlayStation 4 og PlayStation 4 Pro, inden de sender en helt ny generation konsol på gaden.  En anden faktor i Sonys beslutning omkring en PlayStation 5 konsol kan også være hvordan gamerne tager imod Xbox One X, Microsofts nye kraftfulde konsol, der kommer på markedet i november måned. Hvis Microsoft tager væsentlige markedsandele med deres nye konsol, så kan det meget vel få Sony til at reagere hurtigere end ventet.

 

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar