MGS V kan købes sammen med særlig PS4

MGS V Bundle

Konami Digital Entertainment B.V. har annonceret, at deres længe ventede Metal Gear Solid V: The Phantom Pain, vil kunne købes som en del af en bundle sammen med en PlayStation 4 konsol og en Dualshock 4 kontroller i speciel design.

PlayStation 4 konsollen er naturligvis identisk med en ordinær PlayStation 4 konsol på den tekniske side, så den leveres med 500 GB harddisk. Det er selve PlayStation 4 konsollen og Dualshock 4 kontrollerens udseende der er anderledes.

PlayStation 4’eren leveres i en speciel dyb rød farve, med detaljer i guld. Designet er inspireret af Snakes bioniske arm i spillet. Dualshock 4 kontrolleren er lavet i en metallisk grå farve, som minder om det håndvåben som Snake har i spillet. Både konsol og kontroller vil have Diamind Dogs emblemet. Den særlige PS4 bundle med spil og konsol leveres desuden med et særligt tema til PlayStation 4 menuen.

Den særlige bundle laves i et begrænset antal, og kan købes fra d. 1. september. Der er ikke oplyst nogen pris på den særlige bundle.

 

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar