MBL 15: The Show – Et tidligt kig på spillet

MLB: The Show kåres næsten hvert år som en af de bedste sportstitler inden for spilbranchen, og denne titel er nu under 3 måneder fra udgivelsen.

 

MLB The Show 15 - Cover

Efter det store PlayStation Experience Event i december måned har Sony Computer Entertainment America (SCEA) afsløret nogle features om spillet.

En af de helt store funktioner er ’Year-to-Year Saves’ som blev tilgængelig i MLB: 14. Da der bruges rigtig meget tid på ’Road to the Show’ og ’Franchise’ så har udviklerne tilladt brugerne at kunne overføre deres gemte spil fra et spil, til det næste.

Brugere der købte MLB 14: The Show vil være i stand til at fortsætte deres ’Franchise’ og ’Road to the Show’ sæsoner i MLB 15: The Show. Gemte spil vil være fremad-kompatible, hvilket betyder at du aldrig behøver at bekymre dig om at skulle genstarte en ny ’Franchise’ eller ’Road to the Show’ sæson!

En anden ny feature: En gruppe af legender, som følger i fodsporene på andre sportsspil. Præcist hvordan de skal bruges er endnu uklart, men det lyder som om at de ikke er begrænset til en bestemt spiltype som tilfældet er med kortsamlingen i ’Diamond Dynasty’ spiltypen.

Der introduceres også 30 Iconic Alumni kort, 1 repræsentant for hvert hold. Disse spillere vil være fra alle historiske baseball æraer i løbet af de sidste 70 år. Disse kan fås i en hvilken som helst Universal Reward, hvor der vil være chance for at finde et historisk virtuelt spillerkort som kan bruges i MLB 15: The Show.

Yasiel Puig fra Los Angeles Dodgers er at finde på spilcoveret, og dette er nok meget naturligt eftersom at han blev valgt til at repræsentere spillernes personlighed og følelser i spillet.

Visuelt bliver der introduceret realtime sollys og skygger, moderniseret aftenbelysning og forbedrede spiller personlighedstræk. Disse ting er med til at gøre MLB: The Show til den mest autentiske baseball oplevelse til dato (kun PS4).

Andre forventede features: Forbedrede loading tider, ’Diamond Dynasty’ har fået en overhaling og er blevet forbedret, et nyt ’Radio Show’, et nyt ’tag’ system, nye animationer og licenseret udstyr ( baseball bat, handsker, sko). Alle disse ting er vi helt sikre på vi vil høre mere om i løbet af de næste par måneder.

MLB: The Show 15 udgives den 31. marts.

Om Kim Freiler

Administrator
Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar