Mafia III – Anmeldelse

mafia-iii-logoTitel: Mafia III

Platforme: PlayStation 4
Antal Spillere: Singleplayer
Udvikler: Hangar 13
Udgiver: 2K Games
Udgivelsesdato: 07/10-2016

 

Da 2K Games tilbage i 2015 annoncerede at de ville sende et nyt spil på gaden i deres Mafia serie, begyndte forventningerne straks at vokse ude blandt spillerne. Dels fordi de to første spil i serien står som to solide spil og dermed har mange fans, men også fordi det efterhånden var 5 år siden det seneste spil i serien var blevet udgivet.

Derudover har 2K Games siden annonceringen af spillet udgivet en lang række trailers til spillet, hvilket også har været med til at øge forventningerne til det nyeste spil i Mafia serien, det store spørgsmål er jo så bare om forventningerne indfries eller om spillet skuffer?

Historie:

Som spiller indtager man rollen som Lincoln Clay, en afroamerikansk mand der bor i New Bordeaux i 1960’ernes USA. Lincoln er en mand der har haft en turbulent opvækst, da han er vokset op på et børnehjem og i en tidlig alder kom under vingerne af lederen af den sorte Mafia i New Bordeaux.

Som voksen vælger Lincoln at gå ind i hæren og dermed kommer han til at tage del i Vietnamkrigen. Efter han er vendt hjem fra krigen bliver han igen en del af den sorte mafia, og han bliver vidne til hvordan alle de øvrige medlemmer af hans ”familie” bliver slået ihjel af den italienske mafia.

Nu har Lincoln Clay kun et mål for øje, at få hævn over dem som slog hans familie ihjel.

Det er værd at nævne det første der toner frem når man starter Mafia III er en meddelelse, der fortæller at udviklerne fra Hangar 13 har forsøgt at skabe så en realistisk version af 1960’ernes sydstater som muligt. Derfor vil der i spillet være eksempler på rendyrket racisme, netop for at vise hvordan den turbulente tid var.

Det er langt fra første gang, at udviklerne af et spil gør opmærksom på at spillet er udviklet af folk med forskellige religioner og racer. Men vi vil vove den påstand, at der aldrig tidligere har været et spil hvor tidsbilledet har været så ærligt og udviklerne har været så modige i forhold til at vise hvordan tiden var i forhold til racisme.

Gameplay:

Mafia serien har altid været kendt for sine dybe og dystre historier, og det samme gør sig gældende med Mafia III. Når man indtager rollen som Lincoln Clay, så rammes man hurtigt af følelsen af at være et andet rangs menneske. Det skyldes at der er flere butikker osv. der skilter med at farvede personer ikke er velkomne, på gaden er der flere personer som kigger mistroisk efter sig eller direkte siger man ikke hører til der. Det er denne dystre og dybe historie der er det helt store trækplaster ved Mafia III.

For desværre kommer gameplayet ret hurtigt til at virke lettere gammeldags, for selvom der er tale om et open world spil, så er det dybest set ret begrænset med de frie valg, man kan vælge mellem hovedmissioner og sidemissioner, men ingen af de to muligheder kommer til at føles rigtigt frit. Man føler derimod at man er på vej gennem en historie, en historie man skal igennem, for at se hvordan den ender, fremfor at nyde turen efter eget godt befindende.

At det føles sådan er på sin vis meget forståeligt; hvis man f.eks. sammenligner med Gran Theft Auto eller Saints Row serierne, så er Mafia serien ekstremt alvorlig og dermed er det yderst begrænset med mulighederne for sjove indslag som det kendes fra de to andre serier, hvor der er en masse sideaktiviteter. Disse er ikke at finde i Mafia III, og det ville simpelthen også virke forkert hvis Lincoln Clay gik ind på en bar for at drikke sig fuld, tog sig tid til at spille et slag pool eller måske begyndte at køre om kap for sjov skyld.

Men omvendt så bliver de forskellige missioner nemt ensformige, da man oftest ender med at snige sig ind i de fjendtlige områder og derefter lokke fjenderne nærmere, for at slå dem lydløst ihjel.
Der kunne med andre ord være større variationer i missionerne.

Men igen: drivkraften i spillets gameplay er historien, og den er fantastisk skruet sammen.

I spillets cutscenes sidder man klistret til skærmen for at få alle oplysninger med, og udviklerne har lavet en mindre genistreg med at bruge autentiske begivenheder i både beskrivelser, med billeder og rigtige filmklip. Det er med til at man lever sig meget mere ind i historien.

Grafik/lyd:

Hvad angår spillets grafik, så er det igen et lidt skuffende indtryk man sidder med når man kommer i gang med spillet. Umiddelbart ser det flot og afvekslende ud, men desværre er der mange gange hvor grafikken er pixeleret og menneskerne i spillet er også relativt groft animeret. Det er på ingen måde noget som er ødelæggende for spillet, men forventningerne til et spil i den kaliber som Mafia III vil være, de er bare større.

De grafiske mangler kan forklares og i nogen grad undskyldes ved at have lavet så levende et område som New Bordeaux føles. Overalt i byen er der mennesker og liv. Der føres livagtige samtaler mellem byens befolkning. Vi oplevede blandt andet en tilfældig kvinde i spillet meddele at vi ikke var velkomne i denne del af byen, men da vi så gik efter hende, muligvis for at give hende et lille skub ind i den nærmeste væg, sagde hun undskyld.

Desværre er der en lang række grafiske fejl i spillet, biler der svæver i luften eller er forsvundet delvist ned i asfalten. Der er også døre der drejer rundt gennem vægge osv. Derudover er skaderne på bilerne når man kører ind i noget simpelthen en katastrofe. Det er nemlig yderst begrænset med skadernes omfang, selv hvis man med noget over 100 km/t kører frontalt ind i en modkørende bil, så kan det være vanskeligt at se skader på bilen, selv lygterne kan være intakte.

Lyden i spillet er også et område hvor man nemt kommer til at sidde med en ‘både og’ oplevelse, for stemmeskuespillet er ganske godt og soundtracket er intet mindre end eminent!
Men desværre er lyden skuffende i de øvrige omgivelser, f.eks. mangler lyden fra bilerne tyngde.

Konklusion:

Her på PlayStationInfo.dk havde vi både store forhåbninger og forventninger til Mafia III, og desværre må vi sige at spillet ikke helt lever op til disse.

Både det grafiske og lyden skuffer på forskellige områder, mens spillets soundtrack og specielt historien trækker gevaldigt op i det samlede billede.

Fans af de to tidligere spil i serien og deres historier vil ikke blive skuffede, for det er en god og medrivende historie. Men man sidder tilbage med et indtryk af at spillets fulde potentiale ikke er blevet indfriet pga. de forskellige fejl og mangler der desværre er i spillet.

 

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar