Madden 15 Super Bowl forudsigelse: Patriots vinder

Madden 15 Super Bowl forudsigelse giver Patriots sejren over Seahawks

 

Patriots har vundet Super Bowl!

 

Nej, ikke i virkeligheden, men i en video uploadet af EA Sports der forestiller Madden NFL 2015 versionen af Super Bowl.

I videoen har folkene hos EA forudsagt at i tredje quarter af spillet, vil Patriots være bagud med 24 – 14 mod Seahawks. Men ligesom i slutspillet for et par uger siden hvor Patriots spillede mod Ravens, så vil Patriots også denne gang komme tilbage i spillet, og til sidst vinde kampen med resultatet 28 – 24.

Om denne forudsigelse holder stik eller ej, bliver vi først klogere på når kampen spilles søndag nat, efter vi har spist os igennem diverse amerikaner-retter og Katy Perry halvlegs show.

Dog kan vi tilføje at Madden’s årlige simulation af den kommende Super Bowl kamp har udpeget det korrekte vinderhold i 8 ud af 11 forsøg.

For god ordens skyld må vi lige sige at EA ikke har lukket luften ud af boldene i Madden 15 😉

 

Hvad er din forudsigelse af den kommende kamp?

Vi præmierer en rigtig forudsigelse (slut resultat) med en lækker Amerikansk Fodbold

Om Kim Freiler

Administrator
Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar