Mad Catz gået konkurs

Tilbage i 1989 blev firmaet Mad Catz grundlagt, siden da har de udviklet sig til at blive et af de største firmaer der udvikler tilbehør til både PC og de forskellige konsoller der var på markedet.

Gennem længere tid har Mad Catz dog været presset af dårlig økonomi og d. 30. marts 2017 indgav selskabet konkursbegæring, dermed er en æra altså forbi.

Mad Catz havde håbet at deres store investering i tilbehør til Rock Band 4 kunne være med til at vende udviklingen, men desværre formåede de ikke at sælge tilstrækkeligt af tilbehøret.

Forud for konkursbegæringen, mistede Mad Catz deres plads på børsen i New York, da de ikke levede op til betingelserne for at have en plads på børsen.

Dermed var der ikke andre muligheder end at indgive konkursbegæringen.

Mad Catz har gennem tiden udviklet og solgt alt fra kabler, mus, controller, rat, spil, hukommelseskort og meget mere. Dermed er der altså en ganske god chance for at du har haft et Mad Catz produkt hvis du har ejet nogle af de tidligere PlayStation konsoller.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar