Logitech G29 rat bekræftet

Logitech-G29-2

Forleden skrev vi om Amazons tyske afdeling havde afsløret billeder og information om G29 rattet fra Logitech. Der var blot et problem, Logitech havde nemlig ikke selv offentliggjort rattet. Derfor var Amazon da også ganske hurtige til at fjerne det fra deres butik igen.

Nu har Logitech imidlertid været ude og bekræfte at de er på vej tilbage til PlayStation universet med Logitech G29 rattet. Efter planen udgives det til juli og prisen er på Logitechs hjemmeside sat til 3399 kr.

For de penge får man et rat lavet specielt til PlayStation 3 og PlayStation 4. Dermed har rattet de samme knapper som dem der kendes fra Dualshock kontrollerne.

g29-racing-wheel (2)

Der er naturligvis tale om et rat der har force feedback. Faktisk har Logitech udstyret det med to motorer, som skal levere force feedback, det skal ifølge Logitech sikre at man kan føle dækkene i alle sving, uanset terrænet, over eller understyring vil også kunne mærkes øjeblikkeligt.  Rattet har 900-graders styring, det betyder at man kan dreje det to en halv omgang, som man kender det fra rigtige biler.

Rattet er udstyret med tandhjul, der er spiralformet, som man kender det fra biltransmissioner. Det er for at reducere støj og vibrationer.

g29-racing-wheel (5)

Logitech har stolte traditioner for at skabe rat i en god og holdbar kvalitet, det ser ud til de tager alle deres erfaringer med over til det nye G29 rat. Da det er udført i rustfrit stål og selve rattet er beklædt med håndsyet læder.

Som nævnt, så er G29 skræddersyet til PlayStation konsollerne, men derudover er der også en LED-indikator, der viser hvornår det er på tide at skifte gear (Samme feature var tilgængelig på G27 rattet). Der er desuden en indstillingsknap og plus/minus knapperne, som giver masser af muligheder for at finindstille styringen af rattet.

Hvad angår pedalsættet, så er det udstyret med både gas-, bremse- og koblingspedal. Bremsepedalen er ikke-lineær, for at efterlige trykfølsomme bremsesystemer. Det er med til at give en bedre reaktion når man bremser. Pedalsættet er ydermere udstyret med Logitechs patenterede system, der kan trækkes ud, for at sikre pedalsættet står fast på et gulvtæppe.

Logitech-G29-4

Hvis man ønsker endnu mere realisme, så tilbyder Logitech at man kan købe Driving Force Shifter som ekstra udstyr. Gearstangen har seks gear + bakgear. Som rettet er det udført i håndsyet læder. Gearstangen koster 499 kr. ved Logitech.

g29-racing-wheel (4)

Du kan allerede nu forudbestille rattet, blandt andet direkte på Logitechs hjemmeside.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar