Kommer Crash Bandicoot til flere konsoller?

Under E3 messen i 2016 blev Crash Bandicoot: N.Sane Trilogy annonceret til PlayStation 4, og blandt ejerne af denne konsol ville jublen ingen ende tage. Spillet som er en remake af de tre første spil i serien, har siden fået udgivelsesdatoen d. 30. juni 2017.

Men nu tyder det på at det ikke kun er PlayStation 4 ejerne der kan se frem til den nye remake, for spillet kommer muligvis også til andre platforme.

For selvom mange har fået indtrykket af at Crash Bandicoot: N.Sane Trilogy ville være en eksklusiv PlayStation 4 titel, så blev det aldrig sagt under annonceringen på E3 messen, ligesom det heller ikke er givet udtryk for det efterfølgende.

Men på grund af to twitter beskeder fra PlayStation Irland, så har rygterne omkring flere platforme fået næring.

Herunder en oversættelse af de to Twitter beskeder

Det har været fantastisk at se spændingen fra Crash fans over hele verden, efter Activison bekræftede at N-Sane Trilogy vil blive udgivet d. 30. juni 2017. For at tydeliggøre vores tidligere post, så kommer det til PlayStation 4 og PS4 Pro først.

Netop den sidste besked er jo ganske interessant, for når PlayStation Irland skriver at den først kommer til PlayStation 4 og PS4 Pro, så må det jo betyde at der også kommer andre konsoller/platforme til senere?

Indtil videre er der dog kun tale om rygter, men det er på ingen måde umuligt at Crash Bandicoot: N.Sane Trilogy udkommer til flere platforme. Tidligere har seriens spinoff spil været udgivet til blandt andet Gamecube, Xbox og Game Bay Advance.

Husk du kan allerede nu forudbestille Crash Bandicoot: N.Sane Trilogy på PlayStation Store, hvor spillet koster 319 kr.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.