Just Cause 3 gameplay trailer kan ses d. 28/4

just cause 3 logo

 

I morgen, d. 28. april udgives den første gameplay trailer fra Just Cause 3. Men der er udgivet en lille teaser, der i små glimt, viser hvad vi kan forvente os.

Selvom det kun er ganske korte glimt, så er der ingen tvivl om at Avalanche Studios holder fast i den hæsblæsende action, der er kendt fra de to tidligere spil i serien.

Det vi ved om spillet indtil videre, er at det kommer til at foregå på den fiktive ø Medici, som udover at blive styret af General Di Ravello også er hjemsted for Rico Rodriguez, som vender tilbage som spillets hovedperson, og tager kampen op mod General Di Ravello. Blandt de våben Rico bruger i kampen er den kendte og elskede grappling hook og hans faldskærm, så han hurtigt og effektivt kan bevæge sig rundt på øen, der vil få ca. samme størrelse som Panau, der var øen som Just Cause 2 udspillede sig på.

Vi ser frem til at vise jer den nye trailer når den udkommer i morgen.

Herunder kan du se spillets cover, som også er blevet offentliggjort.

Just Cause 3 cover

Just Cause 3 har endnu ikke fået en udgivelsesdato, men det er planlagt til udgivelse op mod julehandlen 2015.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar