Hackeren af PlayStation 3 er nu ansat af Google

geohotz

Tilbage i 2011 lykkedes det hackeren George Hotz, bedre kendt under tilnavnet GeoHotz, at bryde sikkerheden på Sonys Playstation 3 konsol, nærmere bestemt lykkedes det ham at dekryptere Playstations Root-key, hvorefter han uploadede det til nettet. Det fik naturligvis Sony til at tage ham i retten. Den gang indgik man en aftale, der betød at GeoHotz i fremtiden ikke måtte hacke Sonys produkter.

Udover at hacke Playstation 3, så var GeoHotz også den første der hackede amerikanske AT&T’s lås på iPhone, han har også hacket Google styresystem Crome, hvilket Google dog betalte ham  $150.000 for, da han gjorde dem opmærksom på hullet i sikkerheden.

Men nu har Google ansat ham som en del af deres Projekt Zero. Med Project Zero har Google som mål at sikre større sikkerhed for brugere på internettet. Derfor ansætter de, hvad de kalder ”De bedste praktisk-mindede sikkerhedsresearchers, der kan bruge 100% af deres tid på at øge sikkerheden på internettet”

Naturligvis er det Googles egne produkter som Gmail, Google Drive osv. Men Google gør klart at deres projekt ikke kun drejer sig om deres egne produkter, men generelt vil de gøre en indsats for internettet skal være sikkert, både i forhold til hackere og statslige organisationer, der ønsker at udnytte huller i sikkerheden til at skaffe sig adgang til informationer.

 

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar