GTA Online Heists opdatering udgivet

GTA Heists

Så skete det endelig, Rockstar Games har udgivet den længe ventede udvidelse, der tilføjer Heists til Grand Theft Auto V.

Med Heists bliver spillets online oplevelse pludselig helt anderledes, da man nu kan gå sammen i et crew på fire medlemmer for at udføre en række forskellige kup, fordelt over flere etaper.

Når man gør klar til et kup er der tre vigtige ord, man skal huske: Planlæg, Forbered og Udfør.

For uden en god og gennemtænkt plan, er kuppet dømt til at gå galt. Forberedelserne til kuppet er også vigtigt, hvilket udstyr skal bruges, hvor skaffes det, hvilke færdigheder er vigtige ved medlemmerne af crewet. Sidst, men ikke mindst skal både planlægningen og forberedelsen gå op i en højere enhed når kuppet udføres. Kort sagt, de fire medlemmer i et crew er afhængige af hinanden.

Nogle missioner kræver at crewet arbejder sammen som en enhed, mens andre vil dele crewet op, så man hver især har opgaver der skal udføres for et kup kan lykkes.

Udover Heists kommer opdateringen også med nye Adversary Modes, som bringer nye konkurrencer til Grand Theft Auto Online, der kommer nye daglige objektiver og andre freemode aktiviteter, som vil skabe kaos i både Los Santos og Blaine County.

Som vi skrev indledningsvis i denne nyhed, så er opdateringen klar til at blive downloadet, både til PlayStation 3 og PlayStation 4. Opdateringen er ganske gratis.

Til PlayStation 4 fylder opdateringen 4.75GB, mens den på PlayStation 3 kun fylder 1.3GB

Husk vi har et crew i Grand Theft Auto V, hvor du naturligvis er meget velkommen til at joine os, så vi sammen kan drage ud i Los Santos og Blaine Countys vilde liv. Join vores Crew HER

 

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar