GTA Online har fødselsdag og du får gaverne

GTA V

Det er nu tre år siden at Rockstar Games åbnede op for online verden i Grand Theft Auto V, en verden der siden har fået en trofast fanskare verden over. Faktisk kunne Rockstar tidligere på året fortælle at der forsat er otte millioner der logger ind på online delen hver ugen!

Derfor er det også kun naturligt at Rockstar vælger at fejre tre års dagen for GTA online, og de har valgt at gaverne skal tilfalde spillerne.

Så frem til mandag d. 31. oktober kan du logge ind på din GTA online profil og modtage hele 250.000 in-game cash.

Hvis de ekstra penge giver dig lyst til at shoppe amok i de forskellige butikker der er tilgængelige i GTA online, så er der flere gode nyheder fra Rockstar. De har nemlig valgt at give op til 30 % rabat på bredt udvalg af tingene i spillet. Det gælder blandt andet tøj, tatoveringer og transportmidler.

Herunder kan du se en række af de forskellige transportmidler som du kan købe med rabat:

gta-online-rabat

Rabatten gælder frem til d. 7. november, men husk at logge ind seneste mandag d. 31. oktober for at modtage de 250.000 fra Rockstar.

Grand Theft Auto blev oprindeligt lavet til PlayStation 3 og Xbox 360, men Rockstar valgte at lave en udgave af spillet til både PlayStation 4 og Xbox One da de to konsoller blev sendt på gaden, et valg der uden tvivl har været med til at sikre GTA V den store succes som spillet har opnået med hele 52 millioner kopier på verdensplan, og spillet sælger forsat godt.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.