FCK og Nordisk Film går ind i e-Sport

Efterhånden er der en lang række fodboldklubber der er gået ind i e-Sport, OB skrev i 2016 kontrakt med Lasse Bækkelund så han fremover repræsentere klubben i Fifa turneringer. Den tidligere verdensmester i Fifa, August ”Agge” Rosenmeier har også indgået en kontrakt med Paris Saint Germain.

Nu har FCK så set lyset og har indgået et samarbejde Nordisk Film om at skabe et e-Sports hold under navnet North. I første omgang er det dog ikke Fifa som North kaster sig over, men derimod Counter-Strike, hvor man allerede har skabt et hold i absolut verdensklasse.

Planen er at man med tiden skal udvide North med flere hold og spillere og dermed skabe en af Europas største multi-gaming organisationer.

Anders Hørsholt, der er direktør i FCK giver følgende begrundelse for at gå ind i samarbejdet med Nordisk film omkring e-Sport

Vi er to stærke aktører inden for underholdning, som nu laver et fælles set up, hvor vi ser en oplagt mulighed for at træde ind i e-sport på allerhøjeste niveau fra start. Der er et kæmpe potentiale i e-sport, og vi har meget store ambitioner med North, som vil være blandt verdens stærkeste fra dag et. Vi elsker at konkurrere i FCK og glæder os helt enormt til at komme i gang og udvikle det her

Nordisk Film ser naturligvis også store muligheder for det nye e-Sports hold, hvilket firmaets direktør Allan Mathson Hansen siger

Nordisk Film og F.C. København komplimenterer hinanden på bedste vis med denne nye satsning. E-sport er et område, hvor der både ageres på en lokal og en global arena, og som er præget af høj vækst, digitalisering og en ung målgruppe. Dermed ligger det også i naturlig forlængelse af Nordisk Films eksisterende forretninger, og vi kan bidrage aktivt med at skabe en markant, fanbaseret nordisk e-sports-organisation. Nordisk Film er i forvejen en del af den hastigt voksende gamingindustri. Vi har et langvarigt tæt samarbejde med Sony PlayStation, som vi repræsenterer i Norden, og vi har lanceret Nordisk Film Games, der skal investere i nordiske spilvirksomheder.

Som sportsdirektør for North har FCK og Nordisk film hyret Jacob ”Maelk” Toft-Andersen, der igennem ti år har arbejdet inden for e-Sport og kommer fra en stilling som sportsdirektør for Schalke 04’s e-Sports hold.

North får til huse i Telia Parken, hvor de både vil få træningslokaler og deres administration.

Den første opgave for Norths Counter-Strike hold bliver deltagelsen i ELEAGUE Major-turnering i 2017, der spilles i Atlanta i slutningen af januar. Her skal de kæmpe mod 15 andre hold om en samlet præmiesum på en million dollars.

Den eneste sten der er på vejen for skabelsen er North er at man forsat afventer godkendelse fra konkurrencemyndighederne.

 

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.