Farming Simulator 2015 – Anmeldelse

Farming Simulator 15 coverTitel: Farming Simulator 2015

Platform: PS4 & PS3 (PS4 udgave anmeldt)
Antal Spillere: 1-6
Udvikler: Giants Software
Udgiver: Focus Home Interactive
Udgivelsesdato: 19/5-2015

Siden 2007 har Giants Software udgivet serien Farming Simulator, som en årlig udgivelse. Mange har grinet lidt at spillet, men serien har over årene solgt millioner af kopier og udkommer nu til flere forskellige platforme. Så er der nogen grund til at grine af Farming Simulator årgang 2015? Det kan du få svar på i denne anmeldelse.

Hvad er det Farming Simulator har at tilbyde?

Farming Simulator 2015 giver dig mulighed for at overtage styringen med din helt egen gård, med de udfordringer og muligheder der inden for dette område. Du kan vælge hvilket område du vil fokusere på, om det skal være planteavl, dyrehold eller måske vil du hellere slå dig ned som skovhugger? Der er nemlig mulighed for det hele. Du kan naturligvis også kombinere de forskellige ting, med andre ord du kan tilrettelægge spillet helt efter dit eget hoved, alt foregår nemlig i en åben verden.

Farming Simulator 15_20150519190207

Når du startet et nyt spil skal du vælge om du vil have en gård i USA eller om det skal være her i Skandinavien. Derudover skal du også vælge hvilket niveau du vil spille, om det skal være Easy, Normal eller Hard. Ved Easy har du flere penge fra start og du skylder ikke så mange penge til banken. Hvis du vælger et af de sværere niveauer, så er dit udgangspunkt naturligvis vanskeligere.

Dagligdagens trædemølle

Når spillet er startet vil du hurtigt indse, at der rent faktisk er tale om meget naturtro simulator. Dels er der et meget bredt udvalg af maskiner, både hvad angår mærker og forskelligt udstyr. De enkelte maskiner er gengivet meget flot og virkelighedstro. Du kan vælge mellem to forskellige synsvinkler når du kører i maskinerne. Du kan vælge at se maskinerne udefra eller du kan vælge at sidde inde i din traktor, mejetærsker eller hvad du nu kører i. Rent grafisk har spillet dog en række begrænsninger, dels kan nogle af tingene i spillet være med relativt store pixels, men det som virkeligt springer i øjnene, er manglen på en krop. Når du sidder i dit køretøj, har du for eksempel ikke arme, ben osv, så rattet drejer af sig selv.

Farming Simulator 15_20150525160529

Helt galt er det dog når man går rundt uden på jorden, her føles det mere som man svæver hen over jorden, end man går rundt. Hvis man bruger et håndværktøj som en motorsav eller højtryksrenser, så svæver værktøjet også blot rundt i luften. Det er ikke noget der ødelægger spillet som sådan, men det er ærgerligt at udviklerne ikke har taget skridtet fuldt ud, og fået det med.

Gameplay

Som tidligere nævnt, så er Farming Simulator 2015 en yderst naturtro simulator. Dermed kræver det forarbejde inden man kan tjene penge, markerne skal pløjes, harves, tilsås osv. Med tiden kan du også kaste dig over at sprede møg på markerne, sprøjte dem osv. Med andre ord, alt det som også skal gøres i den virkelige verden, for at sikre et højt udbytte. Denne del af arbejdet er tidskrævende og kan nemt blive trivielt, heldigvis har udviklerne taget højde for det. De har nemlig gjort det muligt at hyrer arbejdere til at udfører det monotome arbejde. Så mens de gør det kedelige arbejde, kan du kaste dig over nogle af de udfordringer der dukker op hvert femte minut, det kan f.eks. være at slå græs ved en bestemt ejendom eller levere baggage til nogle turister. Det er med til at give et afbræk i et gameplay der ellers kan være ensformigt, og så tjener du også ganske gode penge ved det.

Farming Simulator 15_20150521191228

En anden mulighed du har for at bryde ensformigheden i spillet, er at åbne op for onlinedelen, som er tilgængelig på PlayStation 4 udgaven af det. Her kan du invitere op til fem personer ind i dit spil, så de kan tage del i dit spil. Du kan både åbne op for dine venner eller for fremmede. Sammen kan I så udvikle din gård til dens fulde potentiale. Du kan naturligvis også træde til som hjælper ved andres gårde.

Grafik og lyd

Som nævnt indledningsvis, så er maskinerne gengivet flot. Man er ikke i tvivl om hverken mærke og model af de forskellige maskiner, der er til rådighed i spillet (Hvis man altså har kendskab til dem i forvejen)

Farming Simulator 15_20150521191039

Rent grafisk kan spillet dog komme til at virke groft, hvis man ser nærmere på omgivelserne. F.eks. kan det virke underligt, at der kommer hjulspor når man kører på en jordmark, mens der intet er at se når det er gennem en kornmark. Dyrene i Farming Simulator er som maskinerne gengivet flot. (Der er mulighed for at købe køer, får og høns i spillet). På lydsiden har udviklerne også holdt sig til virkeligheden, hvilket på den ene side er med til at løfte spillets realisme, men omvendt er det på et eller andet plan med til at understøtte den monotome side der kan være i spillet, da lyden fra landbrugsmaskiner ikke der det mest ophidsende man kan opleve.

Skal du så købe Farming Simulator 2015?

I starten af denne anmeldelse skrev vi, at mange havde grinet af Farming Simulator serien gennem årene. Lad os sige det helt tydeligt: Der er absolut ingen grund til at grine af hverken årets udgave af spillet eller serien som helhed!

Der er utvivlsomt tale om et spil som henvender sig til en helt bestemt type gamer, men det gør ikke spillet dårligt. Som en simulator, så kan man kun tage hatten af for den realisme, som udviklerne har fået med i spillet.

Det er et spil som kræver timer før man komme rigtigt i gang med, et spil der kan virke langsommeligt og et spil som også kan give dig stress over alt det du skal nå, når f.eks. skal høstes. Men hvis man ser bort fra grafikken der ikke er helt i top, og lyden der kan være kedelig, så levere Farming Simulator god underholdning og et gameplay, der aldrig stopper, da der altid er noget der kan forbedres.

 

Bookmark permalink.

Kommentarer

  1. Syntes det er et fantastisk spil til pc men der er der jo også en masse mods man kan bruge 😉

  2. Jeg syndes det er ok spil jeg har de første til pc men nu 2015 til min ps3. jeg er bar så ked af at maskiner er så langsom op af bakke. og der kun nu også godt ha vært grise og ikke kun de dyr som man har i de andre Farming Simulator godt nok er der kommet får men der mangler Alivel grise ( og måske heste ) også kun jeg godt bruge et ling til mods til Farming Simulator 2015 til ps3 vid det da findes

  3. Uden at kende meget til selve spillet, så kan jeg sagtens forstå hvis PlayStation brugere synes at der mangler mods til spillet – især hvis de er vant til spillet på PC hvor alverdens mods kan findes og hentes.
    Men i bund og grund er jeg nu glad for at vi PlayStation brugere ikke bare kan hente brugeroprettede ting, da man aldrig ved hvad man får hentet ned!
    Der er nogle som kun bruger nettet til at ødelægge det for andre og forestil jeg at få hentet en mod som smadrer konsollen fuldstændig…

Smid endelig en kommentar