Farming Simulator 15 udgives d. 19. maj

Så er der godt nyt til fans af Farming Simulator serien, for det nyeste spil i serien: Farming Simulator 15 bliver udgivet d. 19. maj.

Uanset om du sidder med en PlayStation 3 eller en PlayStation 4, så er der snart mulighed for, bogstaveligt talt, at pløje sig igennem et nyt spil. Som altid i serien skal du styre og udvikle din gård, ved at dyrke afgrøder og have dyr.

De dyr du kan have i spillet er køer, får og høns. Til arbejdet i marken er der naturligvis også en række forskellige maskiner, faktisk er der over 100 forskellige maskiner og værktøjer fra en række kendte mærker som New Holland, Case IH, Deutz-Fahr osv.

Hvis du synes landmandslivet bliver for ensomt, så kan du nu invitere dine venner ind i spillet, så i sammen kan sikre et godt udbytte til gården.

Spillet er allerede udgivet til PC, hvor salgstallet er på knap en million enheder. Det bliver spænende at se hvilke salgstal Farming Simulator 15 kommer til at høste på PlayStation.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar