Du kan nu bruge PlayStation Music

gamingspotifyps34_2

Så kan du downloade Spotify appen, kaldet PlayStation Music, til PlayStation 3 og PlayStation 4.

Som bekendt lukkede Sony ned for deres Music Unlimited app d. 29. marts, men nu er PlayStation Music klar på din konsol.

Måske undre du dig, for i går bragte vi et rygte fra Playstation Frankrigs twitter profil, der fortalte at appen først ville være tilgængeligt på PlayStation d. 30. maj, men heldigvis har det vist sig at vi med det rygte tog fejl, hvilket vi er meget glade for.

Læs rygtet vi bragte i går: HER

Når du starter din PlayStation, skal du downloade den nye PlayStation Music app, den er dog allerede på din menu. Når den er downloadet, skal du logge ind, enten med en eksisterende profil fra Spotify eller oprette en ny.

Når det er gjort skal du forbinde profilen med din PSN konto, det foregår inde i selve appen.  Herefter skal du vælge hvordan du vil bruge PlayStation Music. Der er nemlig to forskellige måder at bruge Spotify/PlayStation Music på.

Du kan vælge at lytte til det gratis, hvilket betyder du skal lytte til reklamer med jævne mellemrum. Du kan også vælge at tegne et såkaldt Premium medlemskab, der koster 99 kr. pr. måned, som så er uden reklameafbrydelser.

Hvis du ikke tidligere har haft et medlemskab af Spotify, så kan du prøve Premium medlemskabet gratis i 30 dage.

Men hvis du havde et aktivt medlemskab af Music Unlimited, da det lukkede ned d. 29. marts, så får du adgang til 60 dages gratis premium medlemskab af Spotify.  Dette kræver dog, at du oplyser dine kreditkort informationer. Derudover skal du være opmærksom på, at medlemskabet automatisk forlænges, hvis du ikke opsiger det inden den gratis prøve perioder udløber.

PlayStation Music

PlayStation Music indeholder mere en 30 millioner sange, mens der bliver tilføjet mere end 20.000 sange om dagen.  Der er desuden mere end 1.5 milliarder forskellige playlister. Du kan naturligvis sammensætte din egen playliste, så den passer præcis til din smag.

Som med Music Unlimited, kan du bruge det nye PlayStation Music mens du spiller dine spil, så du selv kan bestemme hvilket soundtrack du ønsker at lytte til. Du kan naturligvis regulere lydniveauet, så du forsat kan høre hvad der sker i spillet.

PlayStation Music er et eksklusivt samarbejde mellem Sony og Spotify, der er tilgængeligt i 41 lande.

Bookmark permalink.

Kommentarer

  1. Fedt fedt… Nu slipper jeg for at bruge min bærbar, når jeg skal høre musik 😀
    Behøver ikke engang have mit tv tændt, for appen på mobilen kan styre det hele.
    Nu køre min ps4 24/7 😀 😀 😀
    Det er kun en ting der kan toppe det her, og det er en reciever/forstærker med Spotify men det er lige krads nok, rent prismæssigt 🙂

  2. I forhold til Music Unlimited, må man sige at den nye service kører hurtigt og smertefrit. Med Music Unlimited var der en loadtid, når man startede servicen, eller hvis man ville ind og ændre musikken, når den var igang. Med PlayStation Music, er der ingen ventetid.

Smid endelig en kommentar