DriveClub: Dobbelt XP i denne weekend

Driveclub logo

 

Driveclub var udset til at sætte PlayStation 4 på landkortet da konsollen blev udgivet, men sådan gik det som bekendt ikke, nærmere tværtimod. Det blev udskudt i et år, der var massive server problemer da det blev udgivet, hvilket var skyld i det blev trukket tilbage som PS+ titel på ubestemt tid.

Men man må give udviklerholdet et klap på skulderen alligevel, for de arbejde sig gennem problemerne, fik styr på serverne og har udgivet PS+ udgaven af Driveclub. Derudover har de også tilføjet både nye baner og biler til den fulde version af spillet.

De har også fortsat planer for spillet, og derfor afholder de i denne weekend, fra fredag d. 21/8 til mandag d. 24/8, en dobbelt XP event. Nærmere bestemt så drejer det sig om de 15 biler der er en del af PS+ udgaven, hvis du kører i dem i denne weekend får du det dobbelte antal XP, i forhold til normalt. Du vil få dobbelt XP uanset hvilken bane og hvilken måde du spiller på, blot du bruger en af de 15 biler.

Så hvis du har planer om at nå til level 66, så du kan få adgang til Renault R.S. 01 der netop er blevet tilføjet til spillet, så er det i denne weekend du skal slå til!

Udviklerne understreger at de fremadrettet har store planer for spillet, så der også i fremtiden vil blive tilføjet nye features, flere biler, flere baner og nogle store overraskelser.

Allerede her i august måned kan du se frem til en ny gratis bil, og hvilken bil. Det drejer sig nemlig om den helt nye Ferrari 488 GTB.

Driveclub Ferrari488

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar