DRAGON AGE: INQUISITION: JAWS OF HAKKON kommer udvidelsen til PlayStation?

Dragon Age Inquisition - Banner

Som nogle måske ved, så har BioWare udvidet Dragon Age: Inquisitio med DLC pakken Jaws of Hakkon, der tilføjer både en ny historie, et nyt område og nye våben til spillet. Men det er desværre usikkert om denne udvidelse vil lande på PlayStation, da BioWare har indgået en eksklusiv aftale med Microsoft, så det er deres platform der eneret til udvidelsen. Det er dog muligt at Jaws of Hakkon udgives til PlayStation senere.

Via en række tweets har Mark Darrah fra BioWare, således skrevet:

”Vi kan ikke tale om hvornår Jaws of Hakkon vil komme på andre platforme. Jeg kan ikke tale om det uden at bryde en nuværende aftale”

Man kan håbe, at der er tale om en tidsbegrænset eksklusiv aftale, og meget gerne tidsbegrænsning der kun løber i kort tid, for Jaws of Hakkon virker til at være en fantastisk udvidelse af spillet.

Udvidelsen vil afsløre skæbnen for både den sidste inkvisitor og dragen han jager. Jaws of Hakkon foregår i et kæmpemæssigt nyt og spilbart område med navnet Thedas. Landskabet i Thedas er dækket af bjerge og frodige skove, hvor farerne lurer inde i skyggerne. Når man tager kampen op mod sine blodtørstige fjender, får man også mulighed for at samle legendariske rustninger og våben, mens man afdækker en gammel hemmelighed, som kan ende med at ødelægge hele verden….

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar