Disney Infinity 2.0 – Anmeldelse af Green Goblin, Yondu, Ronan & Jasmin figurerne samt Toy Box Game Discs

Disney Infinity 2.0

Vi har været så heldige at få fingre i 4 forskellige Disney Infinity 2.0 figurer.
Her er tale om figurerne Green Goblin fra Spiderman, Yondu & Ronan, begge fra Guardians of the Galaxy og Jasmin fra Aladdin.

For at kunne benytte disse figurer kræver det dog at man i forvejen har Disney Infinity 2.0 grundspillet.
Grundspillet fås i 2 forskellige udgaver:

  • Disney Infinity 2.0: Toy Box kombipakke
  • Disney Infinity 2.0: Marvel Super Heroes Startpakken

Begge startpakker indeholder den samme videospilssoftware, men der er dog et par andre, og ret væsentlige forskelle at tage i betragtning inden et valg af en af udgaverne.

Forskellene er som følgende:

Disney Infinity 2.0 - Toy Box - KombipakkeDisney Infinity 2.0 - Marvel Super Heroes - Startpakken

 

 

 

 

 

 

Disney Infinity 2.0: Toy Box-kombipakke

 

Indeholder:

Disney Infinity 2.0-videospilsoftware
(Bemærk: Disney Infinity 2.0: Marvel Super Heroes-startpakken og Disney Infinity 2.0: Toy Box-kombipakken indeholder begge den samme videospilssoftware).

Disney Infinity-base

Disney Infinity 2.0-figurer: Merida og Stitch

2 Disney Originals Toy Box-spillediscs

1 webkodekort

1 plakat

Disney Infinity 2.0: Marvel Super Heroes-startpakken

 

Indeholder:

Disney Infinity 2.0-videospilsoftware
(Bemærk: Disney Infinity 2.0: Marvel Super Heroes-startpakken og Disney Infinity 2.0: Toy Box-kombipakken indeholder begge den samme videospilssoftware).

Disney Infinity-base

Disney Infinity 2.0 Marvel Super Heroes Figurerne: Iron Man, Thor & Black Widow

2 Marvel Super Heroes Toy Box-spil-disc’e

Disney Infinity 2.0 Marvels The Avengers-Play Set-del

1 webkodekort

1 plakat

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til dem som ikke måtte kende til Disney Infinity 2.0 spillet, kommer her en lille opsummering og gennemgang af dette spil.

Selve Disney Infinity 2.0 spillet går i al sin enkelthed ud på at man styrer sin figur i et Disney univers.
Præcist hvilket Disney univers man spiller i, afhænger af hvilken Play Set-del man benytter.
Dette gør sig også gældende med figuren. Der er et utal af figurer at vælge imellem og spille som, hvilket leder mig hen mod disse 4 nye figurer.

Ved udpakning af disse figurer:

Det første jeg lagde mærke til ved udpakning af disse figurer var den flotte detaljegrad som figurerne besidder. Her er virkelig tale om et kvalitetsprodukt og ikke blot tynde plastik figurer.

Figurerne er af hård plastik og der skal derfor en decideret voldshandling til, før at man kan knække eller på anden vis ødelægge disse.
Kvaliteten og hårdheden lever i høj grad op til de kvalitetskrav som denne type produkter, med børn i fokus, i vores optik skal have.
Figurenes fod har desuden en indbygget gem-spil funktion der gør at man kan fortsætte med sin opgraderet figur på en anden maskine, blot ved at medbringe figuren. Dette er en fantastisk funktion og noget som begge mine døtre har nydt godt af, ved skifte fra en PlayStation maskine, til den næste.

De fire figurer har naturligvis forskellige egenskaber og specielle evner.

Green Goblin: Marvel’s Spiderman Play Set

Disney Infinity 2.0 - Green Goblin

Green Goblin er en blandt mange superskurke fra Marvel universet.
Før han ufrivilligt påtog sig rollen som Green Goblin, hed han Norman Osborn, og var en benhård og meget rig forretningsmand. Skiftet fra Norman Osborn til Green Goblin skete som en hævngerning, som følge af først en fyring, og efterfølgende genansættelse af en videnskabsmand kaldet Octavius.
Octavius kombinerede herefter Spidermans og Venoms dna sammen og sprøjtede dette ind i Norman Osborn, som gjorde ham til Green Goblin.
Dette tiltag gjorde i starten Green Goblin til et tankeløst bæst, men flere dage efter hans mutation, genvandt han sin intelligens, men med en ændret personlighed. Han var blevet sadistisk og fordærvet.

Figuren Green Goblin er udstyret med græskarbomber som han livligt kan kaste både til højre og venstre.
Ligeså kan han flyve rundt på sin svævende Green Goblin-glider og skyde løs med både maskingevær, missiler og miner.
Han kan desuden også skyde med elektriske ladninger ud af fingrene med sine handsker – disse er en garanti på at hvem som helst kan komme i stødet 😉

Se traileren for Green Goblin via dette link.

Yondu: Marvel’s Guardians of the Galaxy Play Set

Disney Infinity 2.0 - Yondu

Yondu er en superhelt fra Marvel universet, og stifter af det originale Guardians of the Galaxy team.

Yondu Udonta er en jæger, og et medlem af Zatoan stammen, en primitiv stamme fra planeten Centauri IV. Hans planet var den første væk fra Jordens solsystem som blev koloniseret af mennesker.
Yondu’s folk flygtede som følge af dette, og år senere mødte han astronauten Vance Astro (også kendt som Major Victory) fra jorden og dette venskab ender senere op i skabelsen af Guardians of the Galaxy.

Yondu har ingen superhelte kræfter, men besidder der imod en intuitiv mystisk ”sjette sans” der tillader ham begrænsede empatiske relationer med andre livsformer.

Yondu er udstyret med specielle Yaka-pile som han kan skyde i alle retninger og disse gør stor skade på fjenderne. Disse pile er lavet af et specielt lydfølsomt metal som kun findes på planeten Centauri IV.
Pilene kan desuden ændre retning undervejs mod flere fjender.
Yondu er desuden en god kæmper og med sit superhop, kan ingen holde ham tilbage.

Se traileren for Yondu via dette link.

Ronan: Marvel’s Guardians of the Galaxy Play Set

Disney Infinity 2.0 - Ronan

Ronan er en anklager, en stævningsmand fra den fremmede race Kree.
Han er fra planeten Hala, hovedstaden i Kree imperiet, og bliver med tiden den tredje mest magtfulde person i Kree imperiet, og får titlen ”Supreme Accuser og the Kree Empire”, og han kendes som ”Ronan the Accuser”.

Ronan har overmenneskelige kræfter, udholdenhed, hastighed og reflekser.
Han er udstyret med en kosmisk stav som både kan benyttes som et slagvåben, skyde med lyn samt sløre ham.
Denne sløring gør Ronan usynlig for fjenderne i et stykke tid.
Han kan desuden lave det vildeste superhop og er utrolig stærk.

Se traileren for Ronan via dette link.

Jasmin: Toy Box 2.0

Disney Infinity 2.0 - Jasmin

Prinsessen fra Agrabah er af sin far blevet lovet væk til en prins, og da hun ikke ønsker dette giftemål, eller at være indelukket på sin fars slot, klæder hun sig ud som en gadepige og begiver sig ud fra slottet. Her møder Aladdin og Jasmin første gang hinanden, og dette skæbnesvangre møde resulterer i sidste ende ud i at Aladdin og Jasmin bliver gift.

Jasmin en masse specielle moves ligesom de andre figurer, og disse refererer meget naturligt, i stor stil til den animerede tegnefilm Aladdin.
Hun kan blandt andet hidkalde et magisk tæppe som suser rundt og løfter fjenderne op i luften og kaster dem væk. Hun kan også kaste med flyvende tæpper som nedlægger fjenderne, og så er hun meget smidig og elegant i sine kampe.

Prinsesse Jasmin er en dejlig tilføjelse af i forvejen mange kendte figurer fra Disney universet, og en stor-favorit hos mine piger.

Til fælles for alle figurerne er at de alle også indeholder et færdighedstræ som kan opgraderes ved fremgang i spillet.
Disse opgraderinger giver bedre angreb, opgraderet specielle evner samt mere energi til sin karakter.

Se traileren for Prinsesse Jasmin via dette link.

Toy Box Game Discs:

Ud over ovenstående figurer, er vi også blevet beriget med 2 Toy Box Game Discs.
Disse låser op for nye specifikke baner. Vi anmelder her Modig Skovbelejring og Stitchs tropiske redningsaktion.

Modig Skovbelejring:

Disney Infinity 2.0 - Toy Box Game Discs

Ved påsætning af Meridia’s Modig Skovbelejring’s game disc er det første der fanger min opmærksomhed stemningen fra banen.
Grafisk er spillet i tråd med Disney’s tegnefilm, Modig. Et frodigt landskab med både bjerge og meget grønt. Men endnu vigtigere for en god stemning i et spil er musikken, og her er der virkelig ramt plet. Musikken er både smuk og fængende og man føler sig straks som en del af dette fantastiske eventyr.

Selve banen går i al sin enkelthed ud på at udforske Dunbraugh-skoven og skulle hjælpe den gamle heks fra Modig universet med at finde og indsamle hendes kager.

Ingen spænding uden fjender, og i denne verden bekæmper man heksens egne bjørne lavet af træ.
Disse findes naturligvis i forskellige størrelser hvor nogle kræver længere kampe end andre, men de er dog overkommelige og man føler ikke på noget tidspunkt at man er oppe imod en uoverkommelig modstander.

På banen er der forskellige collectibles og tilmed hjælpere man kan rekruttere.
Disse hjælpere er de 3 små prinser fra Modig eventyret som kan opgraderes ved at finde forskellige collectibles (skatte) så de bliver bedre i kampen mod de onde kræfter. Dog kan man maksimum have en hjælper af gangen.

Man kan spille op til 4 spillere sammen online og 2 lokalt på samme skærm af gangen.

Hvis jeg skal være lidt kritisk må jeg erkende at jeg savner muligheden for at kunne ændre kameravinklen op og ned for et bedre synsfelt, og ikke kun fra side til side. Banen ses nemlig ret meget oppe fra, og uden muligheden for at ændre dette, kan banen virke uoverskuelig og man føler at man mangler et bedre overblik.

Stitchs tropiske redningsaktion:

Disney Infinity 2.0 - Toy Box Game Discs

”Jordens ællinger er SÅ søde! Tro mig, hvis du så én, ville du helt bogstavligt talt dø!”

 

Ved opstart af Stitchs tropiske redningsaktion møder man som det første Pleakley, som er helt i panik.
Han fortæller at han er den Galaktiske Føderations Jord-ekspert og i et foredrag for Rådet om planetens bevingede beboere, har han uforsætligt antydet at jordens ællinger er en trussel mod alt liv i hele galaksen og nu sender den Galaktiske Føderation Indsamlingsrobotter for at indsamle ællingerne og bruge disse til eksperimenter.

Efter denne korte introduktion guides man let og elegant igennem en træningsbane og ved gennemførsel af denne, er man klar til at tage kampen op mod de fjendtlige Indsamlingsrobotter.

Under sine kampe i Stitchs tropiske redningsaktion vil man skulle beskytte tilflugtsstedet for ællingerne.
Dette gøres både ved at kæmpe mod robotterne og ved at opsætte fælder.
Dog vil man skulle tænke strategisk ved opstilling af fælder inden banen starter, da man har begrænsede ressourcer.
Indsamling af mønter fra de dræbte fjender kan bruges på køb af nye fælder.
Ud over mønter optjener man også præmier ved at følge dem der har brug for hjælp, over til den sikre zone.

Denne bane foregår på en strand på Hawaii og indeholder et super soundtrack som virkelig får en i hawaiiansk action stemning. Både den stille og rolige musik inden kampene starter, samt når tempoet skrues op under kampene, får virkelig frembragt den helt rigtige stemning.
Grafisk er banen helt i tråd med resten af spillet, og indeholder rigtig fede detaljer som små strandslotte, baderinge, livreddertårn og hvad der ellers hører sig til på en hawaiiansk strand.
En sjov detalje er ællingernes tilflugtssted, som er tre vaskekurve stablet oven på hinanden med åbningen ned af.

Konklusion:

Disse figurer er en dejlig tilføjelse til de figurer der følger med i startpakken og giver spillet variation.
Marvel figurerne er guf for drengene, mens at Jasmin lige er noget for de yngre prinsesser.

Alle figurerne taler dansk og understøtter ligeså danske undertekster.

Man skal dog hele tiden have in mente at der her er tale om et spil der primært henvender sig til den lidt yngre aldersgruppe, og man kan derfor som en lidt garvet gamer godt mangle lidt mere udfordring.
Dog må jeg erkende at jeg har hygget mig i mange timer i selskab med mine børn og vores fælles Marvel og Disney helte.

Nye figurer er altid sjove og interessante, men de nye banerne især, bragte stor glæde og variation til grundspillet hvis grundbane man forholdsvist hurtigt kommer igennem.

Man skal dog lige bemærke at ved køb af Disney Toy Box Game Discs, er det kun Disney figurer der virker til disse, ligeså er det kun Marvel figurer der virker med Marvel Toy Box Game Discs.

 

Skulle du sidde derude og mangle mere information om disse spil, figurer eller andet, så tøv endelig ikke med at klikke lige her for at komme til den officielle Disney Infinity 2.0 hjemmeside.

Om Kim Freiler

Administrator
Bookmark permalink.

Kommentarer

  1. FED anmeldelse.. Synes den rammer godt plet med det jeg oplever.
    Også fedt at se at du endelig har fået styr på de forskellige pakker 😀 😀
    Det voldte dig mange problemer i starten. Men jeg synes du mangler den udgave jeg har 😛
    Og så skal du altså have ros for at kunne holde styr på den Green Goblin der, når du nu ikke er så meget inde i det univers der. Ved jeg jo godt…
    Altså jeg har set 4 udgaver af ham, og så ved jeg med sikkerhed at der er flere. Med hver udgave følger også en anden historie. Så smukt at du har spottet at det egentlig er Ultimate Spiderman udgaven (Y)

  2. Tak tak for de rosende ord 😀

    Hahaha, ja jeg har “kun” standard udgaven af Marvel Super Heroes-startpakken, og ikke den helt store og vanvittige special edition. Den er jo vildt fed 🙂

    Ja jeg nåede da at vende og skrive en anden historie om Green Goblin først, inden jeg måtte trække på en livline og ringe til en ven der er ekspert i Marvel universet 😉

    • JA min er jo vanvittig. Faktisk så vanvittig at jeg ikke har plads til den 😛
      Men satser på en større lejlighed på et tidspunkt, og så får knnægten den ind på sit værelse, hvis det stadig er et aktuelt spil 🙂
      (Til dem der undre sig.. http://i.imgur.com/XOMcnhv.jpg )

      He he.. Faktisk tror jeg kun at din ven der, er semi expert 😛 For hvis man skal være ekspert i Marvel svarer det nok til at kende til samtlige politikere på borgen og have styr på dem 😉 Marvel er KÆMPE (ja og endnu større nu det egentlig er en del af Disney 😛 )

  3. Rigtig god anmeldelse.
    Lyder til at være et godt og underholdende spil.
    Måske det var noget man sku ud og købe til sine børn for det lyder super fedt.
    Selv det ser ud til der er nok at holde styr på 🙂

Smid endelig en kommentar