Detroit Become Human udgives til foråret

Under Paris Games Week i 2015 præsenterede Sony for første gang Detroit Become Human, et spil som Quantic Dream studiet var i gang med udviklingen af. Derefter har der været fremvist trailers for spillet ved forskellige lejligheder, hver gang har både spillerne og medierne taget godt imod disse, og spurgt ind til en udgivelsesdato, men hidtil har svaret været i løbet af 2018.

Under dette års Paris Games Week har Sony igen sendt en ny trailer på gaden, men denne gang har de samtidig med indsnævret udgivelsestidspunktet for spillet, for de siger nemlig at spillet vil blive udgivet i løbet af foråret 2018.

I den nye trailer fra spillet, ser vi spillets hovedperson Kara, der er en android, komme ind i hjemmet ved en voldelig far og hans datter. Karas opgave er at tage sig af det huslige arbejde. Men hun må tage nogle beslutninger omkring begivenhederne i familien, og der er mange forskellige valgmuligheder.

Som det fremgår af traileren herover, så tegner Detroit Become Human til at blive et grafisk smukt spil, men med en dyster og medrivende historie, der ikke henvender sig til de yngste spillere.

Spillet udgives eksklusivt til PlayStation 4.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.