Det prisvindende ’At Sundown’ kommer til PS4 i løbet af foråret

Det er netop blevet bekræftet at det BAFTA vindende skydespil At Sundown vil blive udgivet til PlayStation 4 i løbet af foråret 2018.

At Sundown er et stealth-baseret arena skydespil hvor fire spillere konkurrerer i online og lokale deathmatch kampe. Kampene foregår i ly af mørket, hvor spillere kun kan blive set af de andre spillere når de skyder, løber eller går ind i skæret af en lyskilde.

Spillere der er ivrige efter at kæmpe mod venner i totalt mørke kan prøve demoen (dog kun på PC) ganske gratis ved at downloade At Sundown fra Steam. Demoen giver spillere adgang til fire af de i alt 11 våben på særligt udvalgte baner der foregår i ’Garden’ og ’Mansion’. Demoen kan spilles med keyboard eller controller, og giver desuden adgang til online lokale kampe eller mod bots.

”Mild Beast Games har skabt en prisvindende multiplayer formular der totalt får spillerne på krogen fra starten. At Sundown har været en vaskeægte crowd pleaser ved events som PAX, hvor det [At Sundown] har vundet spillernes hjerter med sit superbe fire player set up. Vi er rigtigt begejstrede over at kunne annoncere spillets cross-platform udgivelse, hvilket understreger vores engagement i at bringe det bedste fra vores indie partnere,” har General Manager hos Versus Evil, Steve Escalante udtalt.

 

At Sundown har både vundet den eftertragtede ”One to Watch” pris ved 2016 BAFTA Awards, og Microsoft’s 2016 Imagine Games pris med sit innovative spildesigt ved hjælp af mørke og sporadiske lyskildeeffekter til at skabe et spændt, men meget konkurrencedygtigt multiplayerspil for op til fire spillere.

At Sundown vil indeholde et bredt udvalg af våben som spillerne kan vælge imellem, herunder pistoler, snigskytterifler, haglgeværer og skarpe slagvåben samt flere forskellige baner, hver med forskellige lysmekanismer. Ud over de vanvittige deatchmatches for fire spillere, kan spillerne også vælge at samarbejde med at kæmpe mod AI-modstandere, eller stå ansigt til ansigt i showdowns.

This slideshow requires JavaScript.

Det er muligt at prøve en gratis 4-player demo på PC som kan hentes via Steam.

Om Kim Freiler

Administrator
Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar