COD:WWII kan forud installeres nu

Hvis man har forudbestilt Call of Duty: WWII, så kan man allerede nu begynde at downloade spillet til sin PlayStations harddisk, forud for spillets udgivelse d. 4. november.

Man skal dog ikke tro eller håbe at man vil kunne komme til at spille Call of Duty: WWII inden udgivelsesdatoen, Activision og Sledgehammer Games har nemlig taget deres forholdsregler.

Ofte ser man folk spille de store titler flere dage før udgivelsen, det kan lade sig gøre hvis de f.eks. finder en butik der har spillet på fysisk disk, og er villige til at sælge det inden udgivelsesdatoen.

Men det ser ud til Sledgehammer Games har låst spillet, så det ikke virker før en patch bliver sendt ud til det.

Mon ikke denne patch bliver sendt ud på udgivelsesdagen, for at sikre alle spillere får adgang på samme tidspunkt?

Hvad angår fil størrelsen på PlayStation 4 versionen af spillet, så har der tidligere været rygter fremme, rygter som sagde at spillet ville fylde hele 80GB, men så galt er det heldigvis ikke, spillet fylder nemlig kun 56.5GB, hvilket ikke er skræmmende stort.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar