Brothers in Arms på vej tilbage?

Brothers_in_Arms_logo

Udviklerne af Brothers in Arms serien har indikeret, at de er ivrige efter at lave endnu et spil i serien.

Det seneste spil i serien blev udgivet helt tilbage i 2008, hvor det var Brothers in Arms: Hell’s Highway der blev udgivet til PlayStation og andre platforme.

I 2011 præsenterede Ubisoft dog et nyt spil i serien til E3 messen, spillet havde titlen Brothers in Arms: Furious 4. Det skulle efter planen have været udgivet i første halvdel af 2012, men Ubisoft endte med at droppe spillet og helt at opgive rettighederne til serien.

Herefter overgik serien rettigheder til Gearbox, der endte med at droppe udgivelsen af Furious 4, på grund af den dårlige modtagelse, spillet havde fået fra fans af serien.

Det er Gearbox, der har udtalt sig om serien på den netop overståede GDC messe

”Mange mennesker elsker Brothers in Arms og de elsker seriens hovedperson Sgt. Matt Baker. Det er klart, at vi aldrig rigtigt fik afsluttet historien. Vi har altid sagt: Mand, vi vil gerne tilbage til det”

Inden du begynder at glæde dig til et nyt spil i serien, så skal du dog slå koldt vand i blodet, for Gearbox skynder sig at indskyde

”Vi har intet at annoncere”

Så med andre ord, er der intet konkret at fortælle om, hvordan fremtiden ser ud for serien, men tydeligvis er den ikke død.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar