Brothers – A Tale of Two Sons kommer til PS4

Brothers - Logo

505 games har nu annonceret at Brothers – A Tale of Two Sons kommer til PlayStation 4 i løbet af sommeren 2015.

Spillet blev oprindeligt udgivet til PlayStation 3 tilbage i september 2013, hvor både kritikere og spillere gav det en hjertelig velkomst.

Brothers – A Tale of Two Sons er udviklet af Starbreeze Studios og er instrureret af Josef Fares. Spillet fortæller historien om to brødre, der desperat forsøger at redde deres far der ligger for døden. Deres eneste mulighed for at redde ham, er at rejse ud for at finde den eliksir som kan gøre ham rask. Under deres rejse er de afhængige af hinanden for at overleve. Når den ene er svag, skal den anden være stærk, når en er bange, skal den anden være frygtløs.

Brothers – A Tale of Two Sons tager spillerne med på en episk rejse, en rejse der fortælles uden ord. Det foregår i en verden der undergår konstant forandring, fra bjerge til fugtige grotter. Udviklerne har fundet inspiration i den nordiske kultur og arkæologi. Spillet har desuden en unik styring som kræver at spilleren mestrer at guide begge brødre på samme tid, gennem faretruende omgivelser.

Spillet vil desuden indeholde instruktørens kommentar, Soundtrack og Concept galleri.

Der er endnu ikke angivet nogen udgivelsesdato til Brothers – A tale of Two Sons.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar