Broken Age udkommer den 28. april til PS4 & PS Vita

Broken Age

Double Fine der berigede vores liv med Grim Fandango: Remastered tidligere på året, har nu annonceret at det ”fulde Broken Age eventyr” snart ankommer til både PlayStation 4 og PlayStation Vita konsollen.

Spillet vil indeholder masser af ’point & click’. Her er den fulde beskrivelse af Broken Age:

”Broken Age fortæller historien om Vella og Shay, en pige og dreng fra vidt forskellige verdener som ser ud til at leve mærkelige parallelle liv…

 

… Vella har fået den tvivlsomme ære af sin landsby at blive udvalgt til at blive ofret til det forfærdelige monster Mog Chothra, men da hun ikke har nogen interesse i denne grufulde skæbne, må hun gå imod ældgamle traditioner og prøve at undslippe.

 

I mellem tiden, et sted ude i rummet, lever Shay et ensomt liv under sin meget moderlige computers beskyttende vinger, og selvom alle hans behov er dækket godt ind, så ønsker han intet andet end at komme fri fra den ensformige sikkerhed som hans liv indeholder, og blot opleve nogle ægte eventyr”.

 

Bag spillet står flere prominente skikkelser i form af Tim Schafer, Peter Chan og Peter McConnell sammen med Nathan Stapley. Broken Ages hovedrolleindehavere bringes til live med stemmer fra Elijah Wood og Masasa Moyo (Team America). Man vil også kunne høre Jack Black, Jennifer Hale og Pendleton Ward i spillet.

Spillet vil indeholde cross-buy og cross-save, men der er endnu ikke offentliggjort nogen pris for spillet.

Hvis du synes at Broken Age ser interessant ud, så kan du se meget mere om dette i følgende dokumentarserie lavet af Double Fine.

Broken Age udkommer til PlayStation 4 og PlayStation Vita den 29. april.

 

Om Kim Freiler

Administrator
Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar