Bloodborne: Blodet vil flyde i København

Bloodbourne giv blod

Som bekendt bliver Bloodborne udgivet til PlayStation 4 d. 25. marts. Bloodborne er et bloddryppende spil, der foregår i den forhistoriske by Yharnam. Spillets hovedperson lider af forfærdelige mareridt og i et forsøg på at blive kureret for dem, gennemgår han en mystisk blodtransfusion.

Netop blodtransfusioner er en vigtig medicinsk behandling i den virkelige verden, men desværre mangler vi her i Danmark desperat mandlige bloddonorer, men det vil PlayStation Danmark og Givblod nu prøve at ændre, så i anledningen af Bloodbornes udgivelse invitere de nu alle til et særligt event, for at hverve nye bloddonorer.

Eventet kommer til at foregå på IT- universitetet i København mandag d. 23. marts, hvor mænd kan donere blod og som tak vil de modtage et spil for deres gode gerning. Der er ikke oplyst hvilke spil man vil modtage, men Bloodborne er med i puljen, sammen med andre spil.

Om arrangementet på ITU:

  • Dato: Mandag den 23. marts
  • Tidspunkt: 12.00-17.00
  • Sted: ITU i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S
  • Lokale: Atrium (indgangshallen)

Udover at modtage et spil, er man også med i lodtrækningen om at vinde en unik Bloodborne-PS4, hvis man donerer blod.

Hvis du sidder et andet sted end København, så skal du naturligvis ikke snydes for muligheden, for at vinde den unikke Bloodborne-PS4. Du kan nemlig deltage i lodtrækningen via Instagram, alt hvad det kræver, er at du skal dele et billede, hvor du fortolker det at give blod og redde liv. Når du har taget billedet hashtagger du det #GivBlodforBloodborne og tagger @GivBlod. Derefter er du med i konkurrencen om den eksklusive Bloodborne-Playstation 4.

Det er naturligvis ikke kun mænd der kan donorer blod, hvis du er kvinde er du også velkommen til at møde op og deltage i konkurrencen på Instagram.

Konkurrencebetingelser

Event på ITU:

Vinderen af konkurrencen vil blive fundet ved lodtrækning blandt alle, som enten donerer blod eller tilmelder sig som bloddonor hos GivBlod. Man kan deltage én gang. Email og navn vil alene blive brugt af Nordisk Film A/S til at kontakte vinderen af konkurrencen. Vinderen får direkte besked den 24. marts 2015. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.

Instagram:

Vinderen af Instagram-konkurrencen vil blive fundet ved en jury bestående af repræsentanter fra PlayStation Danmark og GivBlod. Det vindende bidrag er hvad juryen mener er den bedste fortolkning af at sprede budskabet om at give blod og redde liv. Man kan bidrage ligeså mange gange man vil. Instagram-brugernavn vil alene blive brugt af Nordisk Film A/S til at kontakte vinderen af konkurrencen. Vinderen får direkte besked den 7. april 2015 på Instagram. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.

Kilde: Pressemeddelelse fra PlayStation Danmark

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar