Blood Bowl 2: Singleplayer trailer og udgivelsesdato

Blood Bowl 2 - 7

Efter en introduktion til Kaos– og Menneske-holdene, introduceres vi nu til selve singleplayer kampagnen.

Kampagnen i Blood Bowl 2 er en komplet historiedreven oplevelse med forskellige mekanismer og twists, man ikke finder i nogle af de andre spilmodes i Blood Bowl 2.
I løbet af de første par kampe introduceres nye spillere til alle de basale ting i spillet, med et plot man følger gennem spillets filmsekvenser.
Herefter går det løs, og man får muligheden for at løfte et hold til tops – Hvis man er god nok…

Blood Bowl 2 havde først planlagt udgivelsesdato i juni, men blev efterfølgende udskudt til den 22. september for at sikre et finpudset spil og en bedre oplevelse.

Som et plaster på såret er det blevet offentliggjort at spillere der forudbestiller spillet vil modtage en ekstra Blood Bowl 2 race (inkluderende egne AI, design, evner og stjernespillere): The Lizardmen eller Wood Elves.
Mere information om flere forudbestillingstilbud afsløres snart, og i mellemtiden kan vi nyde nedenstående trailer fra spillets singleplayer kampagne.

Blood Bowl 2 udgives den 22. september til PlayStation 4.

Om Kim Freiler

Administrator
Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar