Behind the scenes med The Order: 1886

Der er jo efterhånden ikke længe til Ready at Dawn sender The Order: 1886 på gaden, spillet som uden tvivl er et af de mest ventede spil der udgives i år.

Der er udgivet flere trailere for spillet gennem den sidste tid, men nu har Ready at Dawn sendt en helt ny type trailer på gaden, nemlig en behind the scenes video, hvor udviklerne fortæller om hvordan de har skabt The Order: 1886.

Videoen viser en del gameplay fra spillet, men giver også et spænende indblik i hvor grundigt udviklerne er gået til opgaven på den tekniske side. Ready at Dawn har selv stået bag en del af de værktøjer der er brugt til at udvikle spillet. Ifølge Andrea Pessino, der er teknisk direktør ved Ready at Dawn, så er det for at være sikre at deres vision om spillet bliver præcis gengivet i den endelige udgave af spillet.

The Order: 1886 udgives eksklusivt til PlayStation 4 d. 20 februar. Det kan forudbestilles via PlayStation Store, samt forhandlere rundt om i landet.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar