Assassin’s Creed Unity patch udskudt på ubestemt tid

Assassins Creed Unity - Cover

Tidligere på ugen kunne Ubisoft, udvikleren bag Assassin’s Creed serien, annoncere at en patch var på vej til det seneste spil i serien, Assassin’s Creed Unity – En patch som mange så frem til da der har været rapporteret mange fejl i spillet siden udgivelsen.

Selvom det var meningen at opdateringen var planlagt til at skulle udkomme i går, mandag den 15. december, så har Ubisoft annonceret følgende:

”Vi [Ubisoft] har valgt at holde igen med opdateringen indtil vi kan give jer de forbedringer som vi har lovet”.

Senere kom meldingen at det ville tage længere tid end forventet.

Andre problemer med spillet blev allerede rettet med tidligere udkommet patch, som udkom efter spillets lancering i november.

Der er endnu ingen dato for opdateringen, men Ubisoft har udtalt at den vil rette de fleste af de tilbageværende problemer.

Som et plaster på såret får alle ejere af Assassin’s Creed Unity den kommende dlc, Dead Kings ganske gratis, og er man season pass ejer, får man desuden et helt nyt Ubisoft spil ganske gratis.

Listen over gratis spil er som følgende:

  • The Crew
  • Far Cry 4
  • Watch Dogs
  • Assassin’s Creed: Black Flag
  • Rayman Legends
  • Just Dance 2015

Mere information kan findes hos Ubisoft lige her.

Er du skuffet over kvaliteten af Assassin’s Creed Unity, eller føler du at Ubisoft’s ”godtgørelse” er tilstrækkelig?
Lad os endelig høre din mening i kommentarfeltet herunder.

Om Kim Freiler

Administrator
Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar