Assassin’s Creed: Syndicate udgives i oktober

Assassin's Creed - Syndicate - Box Art

Ubisoft har meddelt at Assassin’s Creed: Syndicate vil blive udgivet d. 23. oktober til PlayStation 4.

Assassin’s Creed: Syndicate er det nyest skud på Assassin’s Creed seriens stamme. Spillet foregår i London i år 1868, midt i den industrielle revolutions højdepunkt.

Det var tiden hvor millioner af mennesker fik deres liv forandret, tiden hvor skellet mellem de fattige og rige voksede eksplosivt. For mange arbejdere blev det oplevet som de levede et liv som kun var en anelse bedre end hvad slaver ville blive udsat for. For at overleve i samfundets laveste klasser skabte mange en ny slags familie, nemlig banderne.

Assassin’s Creed: Syndicate vil have to hovedpersoner, Jacob Frye og Evie Frye, der begge er Assassins og derudover er de også tvillinger. Jacob er en beslutsom men også hidsig og oprørsk leder af en bande. Hans søster Evie, er hans direkte modsætning. Hun er en mester inden for at snige sig uset rundt og hun evner at have kontrol over sig selv. Sammen tager tvillingerne kampen mod rivalerne som omfatter både plutokrater (rige pengemænd red.) og Templars, for at befri masserne fra fattigdom og korruption. Tvillingernes endegyldige mål er at genvinde kontrollen med London.

Med Assassin’s Creed: Syndicate får du mulighed for at udforske den største og mest moderne by der endnu er skabt i et Assassin’s Creed spil. Kampene er mere brutale end nogensinde. Du skal kæmpe mod andre bander og udvide din bandes område, det sker ved hjælp af forskellige våben som knojern, kukri kniv, pistol og naturligvis Assassin’s Creed særlige kniv. Når du bevæger dig rundt i byen er der forskellige muligheder, som altid foregår spillet både på gaderne og husenes tage. Du kan bruge en særlig reb kanon, til at komme op på de høje victorianske huse, bruge svævebaner mellem husene til at udfør drab fra luften. Der vil også være mulighed for at bruge hestetrukne vogne og hurtige tog for at komme omkring i byen.

Marc-Alexis Côté, der er creative director ved Ubisoft siger “Muligheden for at lede en bande, overtage ethvert køretøj og det tempofyldte victorianske London gør at spillet adskiller sig. Assassin’s Creed Syndicate har været under udvikling i mere end to år og den nye moderne tilgangsvinkel til open world vil glæde både nuværende Assassin’s Creed Fans og ny spillere”

Hvis du har besøgt London, så er der stor sandsynlighed for at du har besøgt Big Ben, Saint Paul’s Cathedral og Waterloo Station. Dette er bare nogle af de steder som du med Assassin’s Creed: Syndicate kan besøge i victoriatiden, lige som du også vil kunne besøge den forfærdelige slum der fandtes i byen på det tidspunkt.

Assassin's Creed - Syndicate - Gangleader

Ubisoft har desuden meddelt at Assassin’s Creed: Syndicate er et singleplayer spil

Assassin’s Creed Syndicate bliver udviklet af Ubisoft Quebec I samarbejde med otte andre Ubisoft studier: Ubisoft Montreal, Ubisoft Singapore, Ubisoft Annecy, Ubisoft Montpellier, Reflections, a Ubisoft studio, Ubisoft Chengdu, Ubisoft Shanghai og Ubisoft Kiev.

 

 

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar