Anmeldelse: Nyko Modular Charge Station

IMG_9164

I dag er gaming ikke kun noget for børn og helt unge mennesker. I dag er det at spille PlayStation også udbredt blandt et mere modent publikum. Det har naturligvis været med til at skabe en efterspørgsel efter et mere stilrent design inden for tilbehør til PlayStation 4. Mange folk er trætte af ledninger, der fylder, samler støv og konsollen og det forskellige tilbehør fylder halvdelen af tv-møblet. Det har Nyko gjort noget ved med deres Modular Charge Station, som giver dig mulighed for at oplade to DualShock 4 kontrollere ledningsfrit, mens det på samme tid hjælper dig med at holde styr på kontrollerne når du ikke bruger dem.

Når man pakker Nyko Modular Charge Station ud af æsken er indholdet som ses på billedet herunder

IMG_9167

Selve oplader stationen, to dongels til DualShock 4 kontrollerne, beskyttelsesfilm til at sætte på konsollen og en instruktionsmanual.

Nyko Modular Charge Station kan købes i enten sort eller hvid. Hvad angår kvaliteten, så virker den på højde med det man kender fra Sony. PlayStationInfo.dk har anmeldt den sorte udgave af Modular Charge Station, og den sorte farve passer perfekt til konsollens, så det stilmæssigt ser godt ud.

IMG_9169

Selve installationen af Nyko Modular Charge Station foregår utrolig nemt. Der er to USB stik på selve Modular Charge Stationen, som sættes til PlayStation 4 konsollen.  De to dongels sættes i hver sin DualShock 4 kontroller, der herefter kan placeres i hvert sit ”slot”, der er på oversiden af Modular Charge Stationen. Nu lader de kontrollerne op. Nyko har lavet det så smart, at fronten af opladeren, lyser op med deres navn, samt en gul farve for hver af kontrollerne når de lader. Lysene slukkes når de er opladet.

De to dongles er forsynet med små magneter, som er med til at holde dem fast, når de er placeret i opladeren. Størrelsen på de to dongles er noget nær perfekt, da de på ingen måde genere sig når man bruger sin kontroller.

IMG_9168

Hvad angår hastigheden af en opladning, så foregår det hverken hurtigere eller langsommere i forhold til at oplade via kabel, så du vil ikke opleve nogen forandring på den front med Modular Charge Station.

Det eneste negative der umiddelbart er at sige om Modular Charge Station er, at den blokere begge usb indgange på PlayStation 4 konsollen, det kan være et problem hvis du bruger f.eks. bruger et headset eller et rat, der også skal bruge en USB indgang for at fungere. Det er naturligvis nemt at fjerne opladeren, for at bruge usb indgangen til andre enheder, men i det lange løb kan det blive træls.

IMG_9171

Samlet set må det siges at Nyko med Modular Charge Station, har skabt et yderst stilsikkert produkt, som passer perfekt sammen med PlayStation 4 konsollens design. Derudover afhjælper det behovet for at oplade sine kontrollere med ledning og man har betydeligt bedre styr på kontrollerne, når de ikke bruges da de har deres faste plads oven på konsollen.

Nyko blev skabt af Herschel Naghi tilbage i 1996 og har hovedsæde i Los Angeles. De har siden firmaets start specialiseret sig i udviklingen af tilbehør til forskellige konsoller, blandt andet Sonys PlayStation.

Du kan købe Nyko Modular Charge Station ved Gamebits

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar